Når søstrene og brødrene samles …

Udgivet af Flemming Hansen

LM’s pt. 18 voksne missionærer, 8 børn og 6 volontører bor og arbejder normalt langt fra hinanden her i Tanzania, som arealmæssigt er 22 gange større end Danmark. Men to gange om året samles vi nogle dage. Om foråret er det til retræte, hvor koncentrationen er om bibeltimer, socialt samvær og hvile, mens det her om efteråret er til den traditionsrige missionærkonference, som jeg kort omtalte sidst. Her er der også gudstjeneste og bibeltimer, men også foredrag og praktiske drøftelser – altså meget mere arbejdsrelateret end retræten.

LM’s mandskab i Tanzania (+ missionskonsulenten)

I år var ingen undtagelse, og vi kan se tilbage på godt fire døgns intensive samvær. Udover os, der bor i landet, deltog også vores missionskonsulent Chr. Lund Pedersen, samt generalsekretær Søren Skovgaard Sørensen, som også er øverste chef for DLM’s internationale arbejde. Det betød også, at der, udover det officielle program, var mange samtaler med lederne (inkl. teamleder Jens Erik Agerbo) om arbejdets glæder, sorger og udfordringer. Vi arbejder jo som gæster i kirken her i Tanzania, og har derfor ikke beslutningskompetencer i forhold til mange ting i vores arbejde, men derfor er der meget at drøfte alligevel.

At vi er gæster, der arbejder i kirken her, blev også understreget af de officielle møder, der var med nogle af kirkens ledere her i Iringa stift. Før selve konferencen var jeg med til et sådant møde, hvor MUWA-arbejdet blev drøftet; altså det vidtforgrenede arbejde blandt kvægnomader, som LM var med til at starte for omkring 30 år siden. Når jeg to gange om ugen underviser på Ilambilole bibelskole for kvægnomader, er det jo én af frugterne af det arbejde.

Det mest spændende møde for mig at være med til med kirkens folk – bl.a. fordi det handler meget om min egen arbejdsbeskrivelse – foregik dog lørdag eftermiddag, hvor der var et officielt møde mellem generalsekretær Søren S Sørensen (+ nogle andre) og lederne af stiftet i Iringa. Her drøftede vi fremtiden for den gamle danske compound her i byen; det der engang husede den danske skole. Den lutherske kirke på landsplan (ELCT) har gennem sin øverste leder biskop Frederick Shoo bedt LM om at være med til at starte en ny kursusvirksomhed op, som skal foregå på denne compound. Peter Bech er blevet ansat til at renovere noget på bygningerne + bygge en ny fløj. I første omgang er vi blevet bedt om at holde bibel- og ægteskabsretræter for præste- og evangelistægtepar; men håbet er, at det senere kan udvikle sig til mange andre kurser – ikke bare for Iringa stift; det må gerne efterhånden brede sig langt mere ud. Det vil jeg vende tilbage til senere. Vi havde et rigtig godt møde med stiftets ledelse, sådan at vi nu sammen kan arbejde fremad på dette projekt. Vi stiller i første omgang bygningsfaciliteter til rådighed, renoveret og bygget for danske penge via en anonym donor i Danmark. Men når grundstenen om et stykke tid skal lægges, så bliver det med en kort gudstjeneste på stedet ledet af den lokale vicebiskop her i Iringa. Også på denne konkrete måde binder vi vores og deres visioner om dette nye center sammen. Men et meget vigtigt skridt blev taget på mødet. Vi kan som lokale missionærer gøre rigtig meget, men når de store beslutninger skal tages, så er det godt, at de øverste ledere samles.

Generalsekretær Søren S Sørensen yderst til venstre og vicebiskop Mgeyekwa i midten.

Tilbage til konferencen, så havde vi fine dage sammen. Vi var på et roligt sted, fik god, solid, lokal mad peppet lidt op med dansk ost, spegepølser og skumfiduser! En udflugt søndag eftermiddag, hvor vi skulle over den lokale flod med svævebane er heller ikke at foragte …

Ritha på vej over floden

Nu er vi tilbage i hverdagen. Desværre florerede der en eller anden virus på konferencen – åbenbar mest blandt de yngre med opkast mv. En lille snert fik vi andre måske også. Eller også er det bare en stor træthed efter mange indtryk.

Næste gang håber jeg at komme med et indtryk for undervisningen på Ilambilole bibelskole …

Kategorier: Uncategorized