Udenlandsdansker og C-19 vaccination

Udgivet af Flemming Hansen

Som vi nævnte i sidste blogindlæg for en lille uge siden, så er vi lige nu i Danmark på et seks uger ophold, som delvis er ferie og delvis er orlov i forhold til, at den første toårsansættelse snart er slut. Men vi har aftalt med LM at fortsætte i Tanzania en tid endnu.

Men jeg har lyst at nævne, at vi jo IKKE, som I andre, der bor i Danmark og derfor har sygesikringsbevis, bare kan gå ind og blive vaccineret. Vi er udenlandsdanskere og skal derfor være i DK i mindst to uger, før vi kan få det første stik. Og da vi landede i Århus, kan vi kun blive vaccineret om onsdagen. Vi kan altså få det første stik d. 25. august – og går altså nu som ikke-vaccinerede rundt blandt folk, som tror, at vi, som de fleste andre i vores alder, for længst er blevet det.

Den 15. september kan vi få det andet stik, og to dage senere skal vi forlade landet for ikke at komme i konflikt med skattelovgivningen, der for vores vedkommende siger, at vi højst må være 42 dage i Danmark gældende fra d.d. og et halvt år tilbage.

Selvom vejret har været noget gråt, nyder vi at komme hjem og gå tur i den danske natur.
Kategorier: Uncategorized