ET VARMT EFTERÅR
Så gik der næsten 4 måneder uden noget på bloggen. Vi skriver nu d. 13. december, og selv når vi lige har været ude på den ugentlige indkøbstur, så erindrer jeg ikke, at vi så en eneste ting, der mindede os om den forestående jul. At der intet har været på bloggen er ikke et udtryk for nedlukning af landet og arbejdet, måske snarere tvært i mod. Men jeg skal prøve at gøre en smule bod på det her …

Nogle ugers ferie/orlov i Danmark
En 5-6 uger var vi i Danmark i august-september. Det er overmåde godt at komme rundt til den nærmeste familie og et par nærkontaktkredse. Tak til alle jer, der modtog os med åbne arme. Men 1½ måned går stærkt, når man både skal have hvilet noget ud, skal have C-19 og andre vaccinationer, skal nå læge- og tandlægebesøg osv.

Midt i september var vi tilbage på pinden i Iringa, klar til det, som blev et meget varmt efterår sådan temperaturmæssigt i hvert fald. Lige nu banker regnen på, men den har alle også ventet meget på. Nomaders kvæg dør, vi har ’huller’ i elektriciteten – og alle lider under varmen! Decembers regn bydes velkommen, men indtil videre har den desværre været sparsom.
Den årlige missionærkonference
Årets højdepunkt er på mange måder denne konference, som for første gang i mange år blev afholdt her i Iringa i starten af oktober. På den måde fik vi indviet de nye bygninger, som Peter Bech har stået for. Kristian Andersen, Tarm (ham KD-manden) førte os igennem nogle bibelske salmer og der var drøftelser og meget andet. Bl.a. stiftets biskop var på besøg, og det gav anledning til gode drøftelser på ledelsesniveau.

Ægteskabsretræte for evangelister
Et andet højdepunkt var afholdelsen af den første ægteskabsretræte på LRMC-centeret midt i oktober; det lutherske retræte- og missionscenter. Deltagerne var evangelistfamilier her fra stiftet. Selvom det mest handler om ægteskabet, lægger vi også stor vægt på, at de får nogle evangeliske bibeltimer med. Forkyndelsen om friheden i Kristus har ofte trange kår her. Det prøver vi at råde lidt bod på. Evangelisterne står ofte som menighedsledere og prædiker meget. Undervisning i ægteskabsrelaterede emner (bl.a. om kærlighed, samtale, tilgivelse og sex) handler jo både om deres egne ægteskaber, men også meget om den vejleder- og forbillede-rolle, de uvægerlig står i derhjemme. Selvom vi som LM’ere her i landet flere gang står som ’sortemænd’ pga. vores modstand mod kvindelige præster, så er der jo ingen tvivl om, at vi med disse kurser er med til at højne agtelsen for kvinderne i ægteskabet. Deltagerne er meget taknemmelige.

Desværre blev anden uge aflyst pga. manglende tilmeldinger. Det betyder ikke, at masser af par ikke nærmest står i kø for at komme med, men der var nogle kommunikationsmæssige udfordringer, som ikke helt var løst. I januar har vi igen to kurser, og da regner vi med, at disse problemer er væk.
MUWA og Ilambilole bibelskole
I hele perioden har jeg også været MUWA-missionær, altså LM’s ansvarlige i bibelskole- og evangelisationsarbejdet blandt kvægnomader. Jeg har ikke orket at tage på ture, men har været meget taknemmelige for de mundtlige rapporter, evangelisterne har givet på evalueringsmøderne. Folk får forkyndt evangeliet, befriet fra ånde ånder, døbt og undervist. Evangelisterne gør et godt stykke arbejde, men møder også store udfordringer. Kvægnomader er ofte ildeset af de fastboende stammer, så selv en del lokale præster og evangelister kan have svært ved at tage sig sammen til at besøge dem og holde gudstjeneste og undervisning for dem. Og der er blandt deres fæller en meget stor brug af trolddom og beskyttelses- og livgivende amuletter osv. osv. På den årlige generalforsamling for arbejdet, som blev holdt sidst i november, argumenterede jeg faktisk for, at vi ikke bare skal have et evangeliserende, men også et opfølgende team til oplæring af de nye kristne. Den nye MUWA-missionær Jacob Frost er lige nu efter endt sprogskole ved at overtage DLM-ansvaret; det glæder jeg mig meget til. I går fik jeg dog lige lov til at komme ud og prædike i en kirke ved en masai-boplads. 100 folk, hvoraf mange børn. Stor lydhørhed; stor oplevelse.

Landskirkens, dvs. ELCT’s godkendelse af det nye retrætecenter
En del arbejde bag linjerne foregår ved skrivebordet. Ofte synes jeg, at jeg sidder her uforholdsmæssigt meget. Der er udarbejdet et aftalepapir om samarbejdet mellem DLM, det lokale stift og ELCT om det nye center på den gamle danske skole. Uden en underskrift fra ELCT’s side kan det dels være vanskeligt at få økonomisk tilskud til centeret (meningen er jo ikke, at LM skal betale i al evighed), dels vil mange præster ud over landet tøve med at komme, hvis det ikke er er ’godkendt’ sted. Jeg ved ikke, om vi er i mål endnu, men der arbejdes …

Besøg og juleferie
I skrivende stund er par gæster på vej fra Danmark. Vi glæder os meget til at få besøg i julen. Vi har det godt med vore volontører og Jacob her på compounden, vi kan fint snakke med familien på nettet, men det er noget andet at få besøg. Jeg satser meget på, at der bliver mulighed for at holde to uger ferie sammen med dem helt uden indblanding udefra. De trænger vi til!
TAK
… fordi I læser med og tak til jer, der beder med. Det er et vigtigt arbejde. Uden det får deltagerne ikke nok ud af retræterne og bibelskoleleverne ikke nok ud af min romerbrevsgennemgang. Både frontlinjefolkene (fx evangelisterne) og lederne trænger forbøn. Og vi gamle missionærer gør det også, trætheden lurer stærkt ved døren. Må vi alle gå i de forudberedte gerninger; må vi alle hvile i Nåden.
Glædelig Jul!
